LAGERHOTEL HASLEV PRIVACY POLICY
Lejebetingelser
sidst opdateret: 12/7-2022
1) Depositum:
Der indbetales et depositum på 500 kr. ved oprettelsen af et lejemål. Depositummet vil blive tilbagebetalt ved opsigelse af lejemålet. Såfremt der ikke bliver betalt leje, kan depositummet blive inddraget til at dække omkostninger, skade eller leje. I disse tilfælde vil udlejer rette henvendelse til lejer. Hvis lejer ikke kan kontaktes, kan udlejer selvstændigt træffe beslutning om at indkræve gennem depositummet.
​
2) Betaling af leje:
Betalingen forfalder d. 1. i hver måned og betales forud. Ved indgåelse af lejeaftale indbetales depositum og første måneds leje. Der bliver ikke sendt særskilte lejeopkrævninger, derfor er det lejers forpligtigelse at lejebeløbet indbetales rettidigt, uanset om lejer har modtaget opkrævning.
Betaling sker gennem kortbetaling og tilmeldes automatisk betaling.
Ved indbetaling af udestående efter forfald opkræves morarenter ifølge renteloven.
​
3) Manglende betaling:
Ved manglende eller forsinket betaling vil lejemålet blive spærret for adgang. Spærringen udløser et gebyr på 200 kr., der forfalder ved genetablering af adgang til lejemålet.
4) Regulering af leje:
Der vil ske en årlig regulering af lejen pr. 1 januar i forhold til nettoprisindekset i det foregående år. Dog minimum 5 %.
5) Benyttelse af det lejede:
Det lejede må kun benyttes til opmagasinering. Det er ikke tilladt at oplagre genstande, der er brandfarlige eller eksplosive. Maskiner skal drænes for olier og væsker inden oplagring, ligesom genstande såsom køleskabe, frysere og lignende, skal tømmes for væsker eller indpakkes forsvarligt. Ligeledes er det heller ikke tilladt at opbevare fødevarer, let fordærvelige varer, ildelugtende produkter eller dyr. Såfremt opbevarede genstande gør skade på bygning, bygningsdele eller andre lejeres opbevarede ejendele, er lejer erstatningsansvarlig over for udlejer og/eller tredjepart.
Lejer er uberettiget til at foretage ændringer, bore huller, eller skrue i vægge og gulve i det lejede.
​
6) Adgang til det lejede:
Der er adgang til lejemålet 24/7 året rundt. Adgang foregår gennem SMS-styrede døre på ejendommens facade. Lejer skal selv anskaffe en hængelås til lejemålet.
Udlejer kan ikke gøres erstatningspligtig for tab eller lign., der kunne opstå som følge af svigt af automatiske døre, strømsvigt eller andre tekniske anlæg.
​
7) Ændring af åbningstid:
Udlejer kan med 14 dages forudgående skriftligt varsel ændre åbningstiderne med øjeblikkelig virkning både midlertidigt eller permanent.
​
8) Afståelse og fremleje:
Lejer har ingen afståelsesret og ingen fremlejeret til lejemålet.
​
9) Forsikring:
”Lagerhotel Haslev” har ikke forsikring der dækker lejers ejendele. Lejers ejendele er oftest dækket af lejers egen indboforsikring, og det er lejers eget ansvar at informere sit forsikringsselskab om opbevaringen.
Ved brandopstandelse eller vandskade, der skyldes en lejers ulovligt opbevarede ejendele (se punkt 7), er denne lejer erstatningspligtig over for udlejer og tredjepart. Ansvaret er derfor udtrykkeligt lejers, og i det omfang lejer skønner det nødvendigt selv at tegne forsikring herom.
Lejers ejendele er oftest dækket af lejers egen forsikring, og det er lejers eget ansvar at informere sit forsikringsselskab herom.
​
10) Opsigelse:
Lejemålet kan opsiges når som helst, når rummet er tømt og hængelåsen er fjernet. Lejemålet er gyldigt den løbende måned. Der gives ingen refusion såfremt lejer flytter sine ting inden lejemålets udløb.
Udlejer kan opsige lejemålet med 1 måneds varsel. Udlejer har ret til at genudleje lejemålet, når det lejede er ryddet og afleveret.
Derudover kan udlejer opsige lejemålet øjeblikkeligt hvis lejers adfærd (se punkt 15) er upassende eller der udøves hærværk på ejendommen eller ejendommens område.
​
11) Aflevering af lejemål:
Ved lejemålets ophør, er lejer forpligtiget til af aflevere lejemålet i samme ordentlige stand, som det var ved lejemålets overtagelse. Hvis lejemålet ikke forefindes i samme stand, som ved overtagelse af lejer, er udlejer berettiget til at istandsætte det lejede for lejers regning. Lejer er derudover forpligtiget til at betale leje under istandsættelsesperioden.
​
12) Salgsfuldmagt:
Lejer skal have afhentet sine opbevarede genstande senest kl. 24 på udløbsdagen. Lejer giver ved accept af lejebetingelserne samtykke til, at udlejer må bortskaffe/sælge genstande der skulle befinde sig i lejemålet efter endt lejeperiode. Udlejer har ret til at dække sine omkostninger til ethvert krav udlejer måtte have mod lejer med opnået salgsprovenu, uanset hvordan dette krav måtte være opstået.
​
13) Færdsel på ejendommens område:
Såfremt lejer har en psykisk påvirket, fysisk, støjende eller truende adfærd over for personale eller andre lejere, er udlejer berettiget til at bortvise lejer fra det lejede og ”Lagerhotel Haslevs” område.
Det er ikke tilladt at medbringe dyr i det lejede eller i ejendommens indendørsområder, såsom gange og administrationslokaler.
​
14) Rygning:
Rygning og brug af rusmidler er strengt forbudt på ”Lagerhotel Haslevs” ejendom og vil blive meldt til politiet.
​
15) Bestemmelser og henvisninger i øvrigt:
Udlejer eller dennes stedfortræder, har ret til at få eller skaffe sig adgang til det lejede, hvis forholdene kræver det, herunder for skadesikring, brand eller anden kritisk situation.
Ligeledes har udlejer ret til, ved 14 dages forudgående varsel, at få adgang til lejemålet med henblik på vedligeholdelse, reparationer eller eftersyn.
Er der ikke truffet særlig aftale ved etablering af lejemål, henvises der til lejelovgivningens almindelige bestemmelser.
Ved accept af lejebetingelserne, samtykker lejer at udlejer må kontakte lejer telefonisk og på mail.